Strukturmaling

Savner du spil eller et rustikt look på den glatte væg? Så er strukturmaling svaret. Den geniale maling har større eller mindre sandkort blandet i. Det giver en overflade, der ligner puds, og du kan selv vælge grovheden. Modernisér væggene med glasvæv med et lag strukturmaling, og skab et unikt og rustikt look i dit hjem. Se udvalget her.

Du påfører strukturmaling som alt andet maling, men opnår forskellige effekter afhængigt af hvilke redskaber, du bruger.

Skab spændende struktur på væggen med strukturruller, eller forvandl dine filtvægge til en pudset overflade. Du behøver ikke leve med kedelige glatte vægge – det er nemt at arbejde med, og i denne artikel kan du få svar på de mest elementære spørgsmål omkring strukturmaling.

Ofte stillede spørgsmål om strukturmaling

Hvis du har hørt om strukturmaling før, har du sikkert de samme spørgsmål til produktet som de fleste:

  • Hvad er strukturmaling?
  • Hvor anvendes strukturmaling?
  • Hvordan maler du med strukturmaling?
  • Hvordan fjerner du strukturmaling?

Du kan få svar på disse spørgsmål her, og finde gode tips og ideer til brug af strukturmaling i dit hjem.

Hvad er strukturmaling?

Strukturmaling er maling, der giver struktur på overfladen, når det males på en glat overflade. Strukturen skabes ved hjælp af fint sand, der er iblandet malingen. Strukturmaling kaldes af samme årsag sommetider for ’sandmaling’.

Idéen med at vælge en malingtype med struktur er, at væggen får en overflade, der ligner en pudset overflade. Malingen kan enten påføres med en almindelig pensel, eller med særlige malerredskaber, der kun kan bruges til denne type maling.

Hvad er stygepuds?

Inden for kategorien strukturmaling findes også såkaldt ’strygepuds’. Det er en lidt kraftigere udgave af strukturmaling, men med samme resultat: Du får en væg, der ser pudset ud.

Strygepuds påføres bedst med en langhåret malerrulle, og fås i flere forskellige tykkelser. Medium strygepuds giver en overflade som finpuds, mens den grove variant skaber en mere grovpudset effekt på væggen.

Hvor anvendes strukturmaling?

Du kan anvende strukturmaling alle de steder i boligen, der ikke kræver særlige hensyn. Vådrum og rum med stor aktivitet og dermed slitage på væggene er ikke velegnede til strukturmaling. Det jævne lag af sand, der lægger sig på væggen sammen med malingen, kan ganske enkelt ikke tåle for meget berøring, idet det ligesom sandpapir vil smuldre af med tiden.

Til gengæld er maling med struktur særligt velegnet de steder, hvor du ønsker at ændre udseendet på din væg. Har du en glat væg, men ønsker spil i overfladen, er strukturmaling en nem måde at opnå det på. Har du en væg med en anden struktur, som eksempelvis tapet af glasvæv, kan det være en måde at ændre overfladen til en væg, der ser pudset ud.

Afhængigt af hvilke redskaber, du vælger, kan du skaber yderligere struktur på væggen med denne type maling.

Hvordan maler du med strukturmaling?

Maling med sand påføres som almindelig maling med rulle og pensel. Det anbefales for nogle typer at vælge en særlig strukturrulle, der er lavet af skumgummi. En almindelig malerrulle med hår kan risikere at beholde alle sandkornene i rullen, så du udelukkende får farve på væggen uden struktur.

En strukturrulle findes i flere grovheder. Det betyder, at du nemt kan skabe ekstra struktur, hvis du ønsker det. Med en grov strukturrulle kan duopnå den såkaldte ’appelsinskal’-overflade på væggen – både med og uden strukturmaling.

Hjørner, kanter og omkring eludtag, hvor du maler med pensel, er det vigtigt at vælge en pensel, der fordeler sandkornene i strukturmalingen jævnt. Spørg en professionel, eller prøv dig frem – det afhænger både af væggen og dine evner som maler, hvilken pensel der egner sig bedst til din maleropgave.

Hvordan fjerner du strukturmaling?

Fordi sandkornene i strukturmaling lægger sig ovenpå væggen blandet ind i malingen, er det nødvendigt at pudse med sandpapir, når malingen skal fjernes igen. Er der malet med strukturmaling ovenpå et tapet, kan det ofte betale sig at fjerne tapetet i stedet.

Hvis du gerne vil opfriske en væg, der tidligere har været malet med strukturmaling, er det sjældent nødvendigt at fjerne det tidligere lag. Ligesom med almindelig vægmaling kan du sagtens male ovenpå strukturmaling – det er dog nødvendigt at male med samme grovhed eller i en grovere struktur.

Gode ideér til brug af strukturmaling

Maling med struktureffekt kan tones i alle farver, og du kan derfor bruge strukturmaling i alle de rum i boligen, hvor du kan bruge almindelig vægmaling. Når du skal vælge farven, kan det dog være relevant at overveje hvilken farve, der er bedst i forhold til lysindfald, og hvilke vægge der skal males med den.

Hvilken farve er bedst?

Der er ingen regler eller begrænsninger omkring valg af farve til en væg med strukturmaling. Farvevalget bør være som det farvevalg, du ellers ville vælge ved en almindelige vægmaling.

Afhængig af, hvor tydelig du ønsker strukturen på væggen, kan du gå efter neutrale farver som hvid, beige og lysegrå for et mere ensartet look. Kraftigere eller mørkere farver giver en mere tydelig struktur på væggen.

Tænk over hvor meget lys, der kommer på en væg, inden du maler den. Strukturen på en væg uden meget lysindfald eller uden lamper i nærheden vil ikke fremstå tydeligt, mens vægge nær vinduer og oplyst af lamper vil få en langt mere tydelig struktur.

Kan du nøjes med strukturmaling på én væg?

Ligesom tapet kan struktur på en væg fungere som dekoration og blikfang i et rum. Det betyder, at du sagtens kan nøjes med at male med strukturmaling på én væg i rummet.

Mal evt. væggen bag sofaen i stuen eller bag sengen i soveværelset, som en måde at indramme det store møbel på. Har du en stor væg, som du ønsker at bryde, kan du også male strukturmaling i et afgrænset felt på væggen. Dette skaber en form for effekt på samme måde som en ramme eller et billede, som bryder overfladen på væggen visuelt.

Kast dig ud i det og prøv dig frem! Du finder hurtigt ud af, hvad du kan lide, og hvad der fungerer bedst på din væg. Bliver overfladen for grov til din smag, kan du altid male over med almindelig maling, når det er tørt. Dermed mindske grovheden. Bliver overfladen for fin i forhold til dine ønsker, kan du altid give den et lag mere med en grovere strukturmaling.

Skab en unik væg i dit hjem med strukturmaling!

Se udvalget af strukturmaling her!

Herunder kan du finde forskellige typer af strukturmaling.

Viser 7 ud af 7 resultater
Strukturrulle 25 cm
Strukturrulle 25 cm
Pris 99.00 DKK.
B&J 771 Strygepuds Grov
B&J 771 Strygepuds Grov
Pris 429.00 DKK.
B&J 771 Strygepuds Grov
B&J 771 Strygepuds Grov
Pris 477.00 DKK.
Dyrup Væg Strukturmaling gl. 10/ Dekstrem Sandmaling - Størrelse - 9 L, Farve - tonebar
Dyrup Væg Strukturmaling gl. 10/…
Pris 609.00 DKK.
B&J 772 Strygepuds Medium
B&J 772 Strygepuds Medium
Pris 699.00 DKK.
Dyrup Væg 10 Strukturmaling 9 L Hvid
Dyrup Væg 10 Strukturmaling 9 L Hvid
Pris 799.95 DKK.
B&J 772 Strygepuds Medium
B&J 772 Strygepuds Medium
Pris 897.00 DKK.