Sådan får du din indretning til at passe sammen med strukturmaling
Strukturmaling er et populært valg, når det kommer til indretning og dekoration af hjemmet. Når du begynder at indrette med strukturmaling, er det vigtigt at finde et godt sammenspil mellem møbler og farvesammensætninger i rummet. Her kommer inspiration til, hvordan du kan tilpasse din indretning, hvis du ønsker at male med strukturmaling.
Idéer til at skabe et harmonisk rum
Strukturmaling er et fantastisk værktøj, når det kommer til at skabe et harmonisk rum. Hvis du vælger at male alle vægge i et rum med denne type maling, kan det blive et bærende indretningselement, hvorfor det kan være en god idé at omtænke indretningen, så det passer sammen. Hvis du i forvejen har nogle meget karakteristiske møbler eller nipsting i rummet, kan det være en idé at forsøge at nedtone dette. Prøv eksempelvis at samle nogle af dine nipsting og bøger i et simpelt reolsystem i en neutral farve.
Her kan du også finde nogle bøger frem og sætte i reolen, for et mere dynamisk udseende - pak dem eventuelt i bogbind, så du sikrer, at de ikke tager skade af at stå fremme. Dette er et eksempel på en måde hvorpå du kan nedtone rummets udtryk, så dine nye strukturerede vægge kan stjæle mere opmærksomhed.
Hvordan man kombinerer farver og strukturer
For at skabe et harmonisk look i et rum, er det en god idé at kombinere farver og strukturer. Dette kan man gøre ved først og fremmest at overveje hvilken stemning man gerne vil skabe. Man kan eksempelvis starte med at vælge et dominerende farvetema og derefter tilføje forskellige nuancer af samme farve. Dette kan man gøre ved brug af forskellige tekstiler som puder, tæpper og gardiner.
Herudover kan du tilføje andre nuancer for variation - men husk ikke at overdrive det, da det hurtigt kan bryde med det harmoniske look. Endvidere er det godt at tilføje nogle strukturer i rummet - som fx træmøbler eller lignende materialer - da disse oftest har en beroligende effekt på rummet.
Sådan finder du den strukturmaling, der passer til dit hjem
Når du skal finde den rette strukturmaling til dit hjem, er det vigtigt at overveje flere forskellige faktorer. Til en start, kan du undersøge hvilke typer at teksturmaling, der findes på markedet, og hvilke nuancer af denne slags maling, du synes, er flotte. Dernæst, så forsøg at indtænke disse nuancer og strukturer i din nuværende indretning i det pågældende rum. Du kan også overveje at bruge to forskellige nuancer af samme farve for at opnå et anderledes udtryk.
Hvis du vil være på den sikre side, kan du også prøve at manipulere billeder af rummet, så du kan se, hvordan farver og strukturer vil passe sammen.